De fleste danskere har aldrig lavet et momsregnskab. Pelle Dragsted, som er den største fortaler for differentieret moms, ved ikke engang, hvad moms betyder. Ved han, hvordan det fungerer? For at være ærlig, har jeg heller aldrig lavet et momsregnskab, jeg har dog implementeret momshåndteringen i det regnskabssoftware, min arbejdsplads udbyder, så jeg har skulle lære en del af reglerne.

Kort om moms: moms fungerer på den måde, at en virksomhed lægger 25% oveni prisen på alt den sælger. Til gengæld kan den trække al momsen fra for ting den har købt. Så hvis en virksomhed sælger for 200 kr. (40 kr. moms), og køber varer for 100 kr. (20 kr. moms), skal den betale en moms på 40 - 20 = 20 kr. Bemærk i øvrigt, at de 25% er af prisen ekskl. moms. Når man lægger moms til bliver prisen højere så moms er 20% af prisen inkl. moms.

I Danmark er momsen ensartet på 25%. Det gør det super nemt at håndtere. Hvis en medarbejder kategoriserer en vare forkert i et salg er momsen stadigvæk korrekt1. Når en medarbejder indsender et udlæg, kan virksomheden antage 25% moms uden at nærlæse kvitteringen, og det vil næsten altid passe.

Problemerne med differentieret moms er mange

1. Hvad tæller egentligt som mad? Regeringen har ikke svaret endnu. Har du? Mon ikke nogle mindre virksomheder får en sjov tur i retten, når Skattestyrelsen skal afprøve grænsetilfælde.

2. Ved salg af hver eneste vare, skal den korrekt klassificeres. En kassemedarbejder kan ikke bare taste en vare ind som “andet”, hvis stregkoden er i stykker. På pizzeriaet skal de holde styr på, om du tager din pizza med eller ej, og hvad gør Skattestyrelsen egentligt, når et pizzeria siger, at 99% af deres salg er take-away, så det tæller som mad fremfor restaurantbesøg?

3. Når en medarbejder har handlet med privatkortet, bliver det vigtigt for regnskabsmedarbejderen at tjekke den præcise moms på kvitteringen. De kan ikke bare antage 25%. Hverken revisor eller Skattestyrelsen har i øvrigt ressourcerne til at tjekke alle kvitteringer, så der bliver utvivlsomt lavet fejl. Bevidst eller ej.

4. En virksomhed kan ikke altid trække momsen fra de ting, den køber. Det afhænger af, hvad varen bruges til. Forestil dig, du har en lang kvittering med ting fra Nemlig.com, nogle af varerne bruges til virksomhedens kantineordning, andre serveres til møder med kunder. Nogle af tingene er momsfritaget; men ikke alt. En regnskabsmedarbejder skal nu for hver ting gennemgå, om den har moms eller ej – og det kan trækkes fra eller ej (sommetider, kan det trækkes delvist fra). Det er besværligt og bliver sjældent gjort korrekt. Nu bliver det endnu sværere.

Der er også andre grunde til, at det er et dårligt forslag. Dem har jeg ikke gennemgået her, men det er der så mange andre, der har.

Lad mig starte med at sige, at hvis du ikke mener, du selv har brug for aircondition, fordi det kun er få uger om året, det er meget varmt, og du ikke gider bruge pengene på at få det installeret i dit hjem, er det det så fair. Jeg er selv i den kategori, i hvert fald lidt endnu. Men andre folk har andre behov end du har, og dit eget behov kommer nok også til at ændre sig. Jeg vil starte med at argumentere for, hvorfor flere danske hjem bør have aircondition og dernæst vil jeg gendrive argumenterne imod.

Det bliver kun varmere. Pga. klimaforandringer bliver det kun værre. Hvad du akkurat kan tolerere i år, bliver ikke særligt sjovt næste år.

Vi bliver kun rigere. Dansk økonomi vokser, og det vil den nok blive ved med. Relativt til indkomst bliver det kun billigere at nedkøle boliger.

Varmen dræber. I 2018 medførte hedebølgen ca. 250 dødsfald. Det år var ekstra varmt, så de fleste år vil tallet være lavere, og aircondition kommer ikke til at forhindre alle dødsfaldende, men på den anden side bliver det nok værre i fremtiden.

De to primære argumenter imod aircondition er, at

1. aircondition bruger strøm og forværrer derfor klimaforandringerne.

2. vi kan løse problemer med bedre isolering af bygninger.

Interessant nok, kan begge argumenter også bruges imod opvarmning af boliger, men hvis du bad en almindelig dansker om ikke at tænde for sin radiator om vinteren, ville hun tro du var sindssyg.

Vores strøm bliver kun grønnere. CO₂-udledningen pr. kWh faldt med 86% fra 2010 til 2025 og der er ingen tegn på, at udledningerne skulle begynde at stige igen. Så det er simpelthen en myte, at vi ødelægger klimaet med vores strømforbrug. Elbiler er jo også kun bedre end benzinbiler, fordi 90% af vores strøm er grøn.

Isolering er ikke en realistisk løsning. Selvfølgelig hjælper isolering, men på de varmeste dage er det ikke nok. Det er heller ikke realistisk at alle bygninger bliver perfekt isolerede. Vi har hverken pengene eller arbejdskraften til at rive alle boliger ned og bygge nye isolerede hjem. I København ville det ligefrem være ulovligt, da en stor del af byens boliger er fredede eller bevaringsværdige2. Derudover ville det nok også være utroligt meget værre for klimaet.

Der er flere ting som skal gøres

1. Vi skal udbygge vores elnet, så det kan håndtere fremtidens forbrug.

2. Vi skal have flere landvindmøller, jernmarker og måske ligefrem atomkraft.

3. Lokalplaner skal ændres, så det ikke kræver dispensation at få aircondition.

Men første skridt er at indse, at klimaet ikke bliver reddet af selvopofrelse, og det er okay at ønske sig et bedre liv drevet af bedre teknologi.

Subscribe now

Schengen samarbejdet gør, at disse borger i praksis kan rejse frit mellem EU-landene. Da de ikke er statsborgere, kan de ikke automatisk bo og arbejde i resten af EU, men der er intet til hinder for, at Spanien senere giver immigranterne statsborgerskab. Den frie bevægelighed er en af grundstenene i EU-samarbejdet – og det betyder bl.a. at vi påvirkes af hinandens udlændingepolitik.

Men Danmark har ikke noget at skulle have sagt i disse spørgsmål, fordi det danske forbehold også gør, at vi ikke har stemmeret, når Ministerrådet tager stilling til udlændingepolitik. Det har vi haft mulighed for at ændre på, danskerne var positivt stemt overfor at afskaffe retsforbeholdet før folkeafstemningen og den dertilhørende valgkamp i 2015, men det lykkedes Henrik Dahl og andre EU-skeptikere at ændre danskernes holdning.

Udlændingepolitik er på mange måder et tværnationalt problem. Normalt vil det betyde tværnationale løsninger. Det er sågar LA’s officielle politik, at det skal være nemmere for virksomheder at rekruttere arbejdskraft udenfor EU2. Så mit spørgsmål er: hvornår vil EU-skeptikerne erkende modsætningerne i deres politik? På den ene side vil de meget gerne beholde dansk suværenitet. På den anden side, vil de gerne have indflydelse på andre landes politik, når den påvirker Danmark. Begge kan ikke lade sig gøre.

Share

Subscribe now