Retsforbeholdet og Henrik Dahls modsætninger
Danmark har længe haft et retsforbehold, der gør, at vi ikke deltager i store dele af den fælleseuropæiske retspolitik, navnligt herunder også udlændingepolitik. Netop udlændingepolitikken nævnes ofte som en grund til at beholde retsforbeholdet af EU-skeptiske, danske politikere herunder af Henrik Dahl, det skrev et Facebook-opslag om præcis dette for en uge siden.
Selvsamme Henrik Dahl vil dog meget gerne kritisere Spanien og deres udlændingepolitik. Hans kritik giver også mening. Spanien får nok ikke lavere arbejdsløshed ved at øge arbejdsstyrken med 900.000 personer1, og nogle af dem kan meget vel finde vej til Danmark. Hans opslag er dog helt tomt for løsninger. Måske fordi han får mere opmærksomhed ved bare at brokke sig; måske fordi løsningen netop indebærer, hvad han ellers påstår, han ikke ønsker: fælleseuropæisk udlændingepolitik.
Schengen samarbejdet gør, at disse borger i praksis kan rejse frit mellem EU-landene. Da de ikke er statsborgere, kan de ikke automatisk bo og arbejde i resten af EU, men der er intet til hinder for, at Spanien senere giver immigranterne statsborgerskab. Den frie bevægelighed er en af grundstenene i EU-samarbejdet – og det betyder bl.a. at vi påvirkes af hinandens udlændingepolitik.
Men Danmark har ikke noget at skulle have sagt i disse spørgsmål, fordi det danske forbehold også gør, at vi ikke har stemmeret, når Ministerrådet tager stilling til udlændingepolitik. Det har vi haft mulighed for at ændre på, danskerne var positivt stemt overfor at afskaffe retsforbeholdet før folkeafstemningen og den dertilhørende valgkamp i 2015, men det lykkedes Henrik Dahl og andre EU-skeptikere at ændre danskernes holdning.
Udlændingepolitik er på mange måder et tværnationalt problem. Normalt vil det betyde tværnationale løsninger. Det er sågar LA’s officielle politik, at det skal være nemmere for virksomheder at rekruttere arbejdskraft udenfor EU2. Så mit spørgsmål er: hvornår vil EU-skeptikerne erkende modsætningerne i deres politik? På den ene side vil de meget gerne beholde dansk suværenitet. På den anden side, vil de gerne have indflydelse på andre landes politik, når den påvirker Danmark. Begge kan ikke lade sig gøre.
Og dog, mange af dem var nok beskæftiget i forvejen, bare uden for lovens rammer.
EU-program, side 8